Struktureret ejendomsadministrator og driftskoordinator søges til fleksible arbejdstider hos V85 i Pårup

dato

Er du typen, der får fulgt op, før andre når at spørge?

Hos V85 søger vi en struktureret og selvkørende ejendomsadministrator / driftskoordinator, der kan hjælpe os med den daglige administration og drift af vores ejendomme.

Stillingen er som udgangspunkt på 20 timer om ugen, men vi er fleksible og kan tilpasse timetallet efter den rette kandidat. Arbejdet vil være en kombination af hjemmearbejde og fremmøde hos V85 i Pårup.

Dine opgaver:
Din vigtigste opgave bliver at sørge for, at der er styr på vores lejemål, og at tingene bliver fulgt til dørs. Det gælder blandt andet:

·         Administration af lejemål og lejekontrakter
·         Huslejestigninger og løbende lejeradministration
·         Annoncering af ledige lejemål og kontakt med lejere
·         Betalinger, rykkere og lettere bogføring
·         El-, vand- og varmeregnskaber
·         Koordinering med vicevært, rengøring og håndværkere
·         Opfølgning på vedligeholdelse og praktiske opgaver
·         Overblik over drift og økonomi

Der vil desuden være enkelte opgaver i forbindelse med booking og gæster på vores hoteller. Så kort sagt: Du skal være den, der har overblikket og får tingene til at ske.

Hvem er du?
Du har gerne erfaring med ejendomsadministration, udlejning eller en lignende administrativ rolle. Har du arbejdet i Boligflow eller et tilsvarende system, er det en fordel.

Men systemer kan læres. Det vigtigste for os er, at du:

·         arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften
·         tager ansvar for dine opgaver
·         følger op uden at skulle mindes om det
·         kommunikerer godt med både lejere, gæster og samarbejdspartnere

Du skal desuden trives i en virksomhed, hvor der er tempo på, og hvor vi løser opgaverne i stedet for at tale om dem.

Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Men vi forventer, at du tager ejerskab.

Er det dig?

Så send os lidt om dig selv, din erfaring og hvorfor jobbet kunne være noget for dig på bk@v85.dk.

Vi kalder løbende til samtale, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Om V85

V85 har siden 1996 udlejet biler til både private og virksomheder. Vi er blevet kåret som Gazellevirksomhed fire gange og er i dag et erfarent team med fokus på kvalitet, fleksible løsninger og tilfredse kunder. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og du får mulighed for at tage ansvar og præge udviklingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

V85 ApS, Juuls Vej, 7442 Engesvang

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/792bc98c-f28d-4a45-9b4d-cff9caee8646

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler