Pædagog til Bording Skoles SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi har så mange glade børn, så derfor har vi brug for endnu en engageret pædagog til vores SFO

Drømmer du om at være pædagog på en skole med tæt samarbejde, sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner, fagligheder og ledelse med høj grad af åbenhed og dialog? Så skulle du søge hos os.

På Bording Skole har vi fokus på det hele barn og sætter samtidig den enkeltes udvikling og læring i centrum. Vi vil udvikle og danne børn med livsduelige faglige og sociale kompetencer.  Fællesskabet er et centralt omdrejningspunkt for os og børnene. Vi arbejder i store og små forpligtende fællesskaber på flere niveauer sammen med elever, ansatte og forældre.

Vi står på skuldrene af de kommunale værdier om dialog, tillid og ansvar. Vi har ambition om, at vores skole opleves som et sted, hvor børn og medarbejdere trives, føler sig hjemme, anerkendt og respekteret.

Børnetallet i vores SFO stiger, så vi har brug for en pædagog, der brænder for at skabe et godt fritidstilbud for alle vores glade børn.

Vores SFO er opdelt i to basisgrupper 0.- 1. årg, 2.-4 årg samt en støttefunktion for børn med specialpædagogiske behov. Vi arbejder funktionsopdelt, hvor børnene har mulighed for at indgå i aktiviteter på tværs. Vi tilstræber at vægte det kreative, bevægelse og friluftsliv lige højt i vores planlægning.

Vi søger en pædagog, der ser børns forskellige forudsætninger som en styrke og brænder for at lave god skole for alle børn og unge. Vi regner med, at du ser samarbejde som den væsentligste forudsætning for udvikling. Vi vægter ordentlighed, et positivt livssyn og medarbejdere, der er i stand til at vise andre mennesker tillid og respekt - også i vanskelige sager og sammenhænge.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fast stilling på 20 t/uge i vores almen SFO. Arbejdstiden ligger om eftermiddagen i tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 17.00.
Ansættelsen vil være med virkning fra 1. september 2023 eller snarest derefter.
Aftale om løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningen vedlagt relevante bilag uploades, så den er os i hænde senest  6. august 2023.

Hvis du vil vide mere om stilling, så kan pædagogisk leder Majken Toft Fabech kontaktes på tlf.: 4022 7442 fra den 1. august. 
Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.

Bording Skole har 75 medarbejdere og 470 elever. Eleverne er fordelt på 20 almenklasser, 3 baser og 8 specialklasser for børn med autismespektrumforstyrrelser.  
Skolen har følgende afdelinger: SFO, indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasseafdeling for børn med autismespektrumforstyrrelser.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Solsortevej, 10, 7441 Bording

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ikast-brande.career.emply.com/ad/paedagog-til-bording-skoles-sfo/qfildc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863296

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet