BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog på 34 timer til Engesvang Børnehus pr. 1. februar
Drømmer du om
- en arbejdsplads hvor nærværet med børnene bliver prioriteret højt.
- en arbejdsplads i udvikling og med stigende børnetal
- et kollegafællesskab med et højt fagligt niveau og hvor der er afsat tid til forberedelse og planlægning
- en arbejdsplads med arbejdsglæde og med plads til sjov og ballade
- at arbejde med værdierne: handlekraft, tryghed, nærvær og fællesskab
så er det faktisk dig, vi mangler :)
Engesvang Børnehus er flyttet ind i et nyt byggeri i 2020 og kan derfor tilbyde nogle fantastiske rammer til såvel børn, personaler og forældre. Vi er bosiddende i et naturskønt område med let adgang til sø, skov og krat. Indvendigt vil du opleve nogle dejlige store rammer med en god akustik, som fortsat er under udvikling. Udvendigt vil du blive mødt af en overvældende legeplads skabt på en naturgrund med varieret skov og krat, der blot venter på at blive udforsket af dig med en gruppe børn. Vi sørger selvfølgelig for, at du har det udetøj, som vejret kræver.
Hvad drømmer vi om
Vi drømmer om en pædagog, som brænder for udelivet og som vil hjælpe os med at bringe vores udemiljø i spil. Du er motiveret af, at sætte retning og ser det som en selvfølgelighed, at børnemiljøet er i højsædet. Du har lyst til at videreudvikle den pædagogiske retning og skabe en forudsigelig dag med børnene. Du trives med indflydelse og ansvar i samarbejde med kollegaer og ledelse.
Hvad siger de ansatte om at være ansat i Engesvang Børnehus
” Som nyansat i Engesvang børnehus er jeg hurtigt blevet en del af et fedt fællesskab, hvor humor, omsorg, forberedelse og faglighed bliver vægtet højt”
Citat: Ida, nyansat pædagog i børnehaven
Kort info om Engesvang Børnehus
Engesvang er en integreret daginstitution med pt. 136 børnehavebørn, 33 vuggestuebørn og 32 ansatte
Samtaler afholdes løbende.
Kontakt: Karina Nielsen på 99605030.
Der er mulighed for rundvisning efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Gl. Kongevej 107, 7442 Engesvang
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948571