Frisørland Hair and Body Care samler virksomhedens aktiviteter i nyt byggeri i Pårup

Foto: Ikast-Brande Kommune.
dato

Frisørland Hair and Body Care flytter til Pårup og samler aktiviteter i nyt byggeri med showroom, uddannelse og produktion tæt ved motorvejen.

I sommeren 2024 fusionerede Frisørland fra Viborg med Hair and Body fra Silkeborg, og virksomheden søgte derefter et sted at samle sine aktiviteter. Valget faldt på Ikast-Brande Kommune, hvor Pårups placering tæt ved motorvejen og mulighederne for videre vækst matchede virksomhedens behov.

Det nye byggeri i Pårup rummer både showroom, uddannelses- og innovationsfaciliteter, produktion, logistik og administration. Indvielsen markerer et nyt kapitel for Frisørland Hair and Body Care og viser samtidig, hvordan Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet for at skabe attraktive rammer for erhvervslivet.

Virksomheden fremhæver Pårups centrale placering, gode transportmuligheder og plads til vækst som afgørende for valget. Kommunens dialog gennem hele processen, fra byggegrund til sagsbehandling og opfølgning, beskrives som smidig og professionel.

Frisørland Hair and Body Care er nu blevet en del af det hastigt voksende erhvervsområde i Pårup, der har stor betydning i ProduktionsDanmark.

https://ikast-brande.dk/aktuelt-og-presse/nyheder/2025/erhvervsudviklingen-fortsaetter-i-paarup-frisoerland-hair-and-body-care-indvier-nyt-domicil

Kilde: Ikast-Brande Kommune